Phrase-it Unik billedkommunikation for personer med sprogvanskeligheder...
 
Nyheder Produkter Dokumentation Køb Support

Historien bag Genlyd

... man må da kunne gøre noget?

Ideen til et computerbaseret communikationshjælpemiddel til afasiramte, senere kaldet Genlyd, er opstået 1989 i det daværende firma "Nordjysk Informatikråd". Det arbejdede bl.a. for at øge brugen af IT og computere i Nordjylland. Ideen opstod efter en medarbejders konfrontation med en pludselig afasiramt og i spændrummet mellem personer fra universitetet, hjælpemiddelcentralen og den tekniske viden som Nordjysk Informatikråd havde med brug af grafiske computersystemer, mulimedier og interaktiv video. Tanken var at det måtte være muligt at bruge computere og billeder til at hjælpe de afasiramte til at tale, selv umiddelbart efter skadens opståen.

 

En tværfaglig gruppe nedsættes.

I 1998 blev der nedsat en stærkt tværfaglig gruppe, bestående af projektleder, ergo- og fysioterapeuter, talepædagoger, neurolog, neuropsykolog, psykolog, civilingeniør i medicoteknik/programmør og tegner.Denne gruppe afprøvede en lang række muligheder for vha. computerteknik at øge den kommunikative kompetence for personer med erhvervet hjerneskade, som f.eks. afasi. Arbejdet udmundede i et koncept og en prototype på et multimedie baseret kommunikationshjælpemiddel. Dette projekt var delvist EU-finansieret (1989-1992). Nordjysk Informatik- og Virksomhedsudvikling (NIVU), det tidligere "Nordjysk Informatikråd", opkøbte rettighederne og for egne midler færdigudviklede prototypen til Genlyd, der blev lanceret august 1992. Programmet Genlyd blev oversat til flere nordiske sprog og solgt i disse lande.

 

Videreudvikling.

På baggrund af erfaringerne fra brugere, evalueringsmøde, udviklingsgruppen og den tyske faggruppe påbegyndes primo 1996 forarbejdet til videreudvikling af Genlyd. Genlyd blev af tekniske grunde oprindeligt udviklet til Apple Macintosh computere, men med Microsoft Windows er der nu de samme tekniske muligheder, hvorfor Genlyd ønskes udviklet også til denne computer platform.

 

1998 lykkedes det at få få medfinansieret et udvikligsprojekt fra Forsknings og Udviklingscenteret for Hjælpemidler og Rehabilitering. En tværfaglig projektgruppe med projektets interessenter blev nedsat og arbejde frem til 2000. Se billede af teamet her ». Udviklingen af billed og programmateriale viste sig at være mere omfattende end ventet.

 

Programmet overtages af C-Innovation.

Medio 2001 lukker firmaet NIVU og programmet overtages af firmaet C-Innovation, der fortsætter udviklingen frem til det færdige produkt Genlyd 2.0 for Windows. Produktet præsenteres med stor opmærksomhed på den 10'ende internationale konference for alternative kommunikationssystemer - ISAAC 2002. Her var der stor opmærksomhed om produktet og ros til den nye grafik og til faciliteterne.

 

Her slutter historien ikke, men fortsættelsen kan ses under nyhederne ».